Indlæser Begivenheder

« Alle begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag om Poul Schlüter

27. oktober 2022 kl. 19:00 - 21:00

Statsmand eller parfumesælger? Schlüter ku’ noget…

Den 10. september 1982 blev Poul Schlüter Danmarks første konservative statsminister i spidsen for en borgerlig firkløverregering. I medierne havde nogle spøgefugle kaldt ham ’parfumesælgeren’.
Forventningerne til Schlüter-regeringen var ikke store, men udfordringerne var. Danmark stod midt i en alvorlig økonomisk krise med en inflation på 9%, En rente på 20%, underskuddet på statsfinanserne var på 52 mia. kr. ud af et budget på 211 mia. Alle forventede det vil stige til 75 mia. i 1983 og 250.000 arbejdsløse var konsekvensen.
Kort sagt var Danmark på vej ud over den økonomiske afgrund, således som en af 1970’ernes finansministre, Knud Heinesen, havde advaret om. I august 1982 kastede Anker Jørgensen så håndklædet i ringen og forlod statsministerkontoret.
Forventningerne til Schlüters firkløverregering var små. Schlüter havde heller selv ikke de store forventninger til sin egen regering. Han ville blive glad, hvis han kunne få lov til at holde nytårstalen 1983, hed det sig.
Alle undervurderede manden. Alligevel blev han den længst siddende statsminister efter besættelsen.
Poul Schlüter blev måske den vigtigste og mest nødvendige regeringschef Danmark har haft i nyere tid. Med ham i spidsen fik Det Konservative Folkeparti i 1984 sit bedste valg nogensinde med 42 mandater.
Kom med til et spændende foredrag med journalist og forfatter Flemming Ytzen om Schlüter og hans tid. Vi vil også få et spændende indblik i privatpersonen Schlüter. Hvem var han og hvad drev Poul fra Tønder over posten som landsformand for Konservativ Ungdom og viceborgmester i Gladsaxe hele vejen til Statsministeriet og siden Europa-Parlamentet.
Efter Schlüters bortgang som 92-årig i fjor blev der ikke sparet på lovprisningerne. Glemt var ’parfumesælgeren’, nu hyldede danskerne i stedet ’statsmanden’.
Flemming Ytzen, der har skrevet for Politiken i snart tre årtier, vil levere en serie sjove og spændende anekdoter fra Schlüter-årene og vurdere, hvilken betydning han har haft i dansk politik helt op til i dag.

Detaljer

Dato:
27. oktober 2022
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Højgården
Bagsværd Hovedgade 274
2880 Bagsværd , Danmark
+ Google Maps